Min kærlighedserklæring til livet

Min kærlighedserklæring til livet

Et besøg i “dødens forgård” fik mig til at indse, hvor værdifuldt livet er. Men hvorfor skal jeg hænge helt ud over afgrunden, før jeg begynder at leve og nyde livet?

NU – er det bedste tidspunkt, at gøre noget nyt

Det er mit håb, at jeg, med denne artikel, kan få dig til at stoppe op.

Jeg håber, at den kan motivere dig til, at lytte til dig selv og forholde dig til den virkelighed du befinder dig i. Mit budskab er: Er der ting i din hverdag, du ikke bryder dig om, så gør noget ved dem. Inden det er for sent.

Jeg håber ligeledes, at jeg får ”skåret det ud i pap”, ”bøjet det i neon”, ”får det til at lyse som en banan i en kulkælder”, at lige nu er dit overskud til at gøre noget, der forbedrer dit liv, bedre end hvis du en dag ”hænger over afgrunden”.

Jeg har besluttet mig for, at når jeg møder Skt. Peter, vil jeg kunne sige til ham: “Jeg gjorde alt, hvad der stod i min magt for, at leve livet fuldt ud”.

Dette er min kærlighedserklæring til livet.

I’m Busy Living

Der skulle et langt liv på ”en brødrister” og et besøg i “dødens forgård” til, før jeg traf beslutningen om, at jeg vil være #busyliving. At skrive denne artikel har styrket min commitmemt til min beslutning.

Betyder det, at hvert minut af mit liv i dag, er fyldt med nydelse og glæde? Nej, det gør det ikke.

Jeg ved ikke, hvad der sker i morgen. Hvordan andre mennesker reagerer på mine budskaber, og hvilke udfordringer jeg møder i fremtiden. Men kærligheden til livet, er min drivkraft, der hjælper mig, når livet er svært. Den hjælper mig til at huske, på alt det gode jeg har i mit liv. Den skaber perspektiv, og hjælper mig med at finde energien og drivkraften til, at gøre noget ved de udfordringer der driller mig.

“Ild i røven” når jeg arbejder

Jeg er Busy Living, når jeg arbejder. Jeg vil gøre en forskel. Jeg vil fjerne det meningsløse og værdiløse. Jeg vil styrke ansvarligheden, og jeg vil gøre mine kunder “til narkomaner” af det stof som hedder: Livsglæde.

Mit temperament er hverken til planer, der aldrig bliver implementeret, eller samtaler uden efterfølgende handling. De ting er for mig spild af tid. Jeg drives ikke af antal likes på mine opslag, antal visninger af mine artikler, eller antallet af foredrag jeg holder. For det ændrer intet i sig selv.

Stod det til mig, så havde LinkedIn og Facebook en ’Done it’ knap, man kunne trykke på, når man havde gjort noget nyt, der havde gjort ens hverdag bedre. Så ville vi begynde at rykke.

Jeg drives af at gøre noget nyt i dag, som gør dagen i morgen bedre. Først dér føler jeg, at jeg har gjort en forskel.

”Tak”, gør mig stolt og glad

Nogen gange kan angst være en rigtig god drivkraft til, at vi får ”fingeren ud”. Men det er en hård måde at leve på. Fokusér i stedet på hvad det vil betyde for dit liv, og hvilke følelser det vil give dig, hvis du fik løst en af dine udfordringer. Det er en langt mere motiverende drivkraft.

Jeg er drevet af følelserne af glæde og stolthed. Det oplever jeg, når jeg ser menneskers ansigtsudtryk, når jeg har hjulpet dem over deres forhindringer og i mål, og de siger: ”Tak Ole.”

Uden ambitioner går vi i stå

Nogen har måske ambitioner om, at få rejst en statue af sig selv på det lokale torv, eller få en gade opkaldt efter sig. Det er ikke min ambition. Min ambition er, at hjælpe mennesker til at opnå fuld indflydelse over deres liv, så de får friheden til, at forme det liv de ønsker. Her kan jeg gøre en forskel. Jeg har bare et lille problem…

Det er nemlig gået op for mig, at ikke alle er drevet af eller har modet til at gøre dagen i morgen, lidt bedre end den er i dag.

Det havde selvfølgelig været meget nemmere for mig, at nå min ambition, hvis vi bare aftalte, at jeg overtog kontrollen med dit liv.

Men det går ikke. Dit liv er jo dit ansvar.

Så hvad gør jeg?

Vil du blive forelsket i livet?

Det kan være uoverskueligt, i en hektisk hverdag, at tage stilling til “Vil du blive forelsket i livet?”. Selvom spørgsmålet instinktivt sætter nye spørgsmål i gang:

  • Er jeg den leder, jeg gerne vil være?
  • Er jeg tilfreds med den grad af indflydelse, jeg har på mit job, på mit liv, på…?
  • Føler jeg, at jeg har friheden til at leve mit liv fuldt ud?

Kommer du så langt, at du får prioriteret dig selv og finder svar på spørgsmålene, så er næste udfordring – hvad skal jeg gøre, hvis:

  • Jeg ikke er, den leder jeg gerne vil være?
  • Jeg ikke har den indflydelse, jeg gerne vil have?
  • Jeg føler, at jeg er mere afhængig end fri?

Men du er heldig. Min mission er nemlig, at hjælpe mennesker der er sultne efter at komme til at leve livet fuldt ud, men som ikke ved, hvordan de kommer igang.

I get you busy living

Min arbejdsmetode er enkel og effektiv. Den gode nyhed er – du behøver ikke til at starte med at finde svaret på “livets store spørgsmål”. Alt hvad du behøver at gøre, er, at finde en udfordring du gerne vil være fri for, eller et mål du godt kunne tænke dig at opnå.

Herefter ringer du til mig og byder på en kop kaffe. Over kaffen stiller jeg en række spørgsmål for at forstå din situation. Inden jeg går, er vi blevet enige om, hvad du kan begynde at gøre for, at løse din udfordring eller nå dit mål.

Min erfaring er, at hvis du gør, som vi aftalt, vil du snart være én udfordring fattigere. Dine resultater vil være bedre, og du vil være mere glad. Du vil føle, at du har fået mere indflydelse på dit liv.

Det er min måde, at gøre det let for dig at “Get Busy Living”.

Do you want to get busy living?

Tak for din opmærksomhed.

Ole

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *