Mit liv i tænkeboks

Mit liv i tænkeboks

Jeg har prøvet at tænke mig igennem livet. Det var blevet min måde at overleve på. Jeg tænkte og tænkte og tænkte fordi jeg ikke kunne føle, og jeg var bange for at gøre noget forkert. Når man har det, som jeg havde det, så tænker man livet, i stedet for at leve det.

At vi både kan tænke og føle, er vigtige kompetencer. Kunsten er, at vide hvornår det er fornuftigt at gøre hvad.  

Lidt ekstra drivkræfter?

Kender du til at leve i en tænkeboks? Så læs denne artikel og få mit bud på, hvordan du lærer at tænke og føle med fornuft. Lykkedes du med at implementere mine forslag, giver du dig selv adgang til et par nye cylindre på den fantastiske motor, der ligger mellem dine ører – hjernen. Så er der lidt ekstra drivkræfter til at leve livet fuldt ud.

Jeg håber, at eksemplerne fra mit eget liv motiverer dig til at finde ud af, hvordan du har lært at tænke, og om du tænker, når det er fornuftigt. Jeg håber også, at artiklen kan overbevise dig om, at det ikke er farligt at føle.

Et skelsættende øjeblik

”Hvad føler du Ole?”, spurgte hun mig. Jeg svarede: ”Jeg tænker, at……”.

”Så, hvad føler du?”, fortsatte hun. Så tænkte jeg: ”Hører hun ikke efter? Jeg har lige svaret! Jeg må hellere sige det lidt højere”. Som tænkt, så gjort: ”JEG TÆNKER, AT……”.

Der opstod en pause. Så fortsatte hun: ”Nu har jeg forstået, hvad du tænker. Ved du, hvad du føler?”. Så blev der stille inde i mit hoved.

Det var i dette øjeblik, at det gik op for mig, at jeg ikke vidste, hvad jeg følte, og at jeg, indtil da, havde forsøgt at tænke mig igennem livet.

At tænke var blevet min måde at overleve på. Mens jeg tænkte, var jeg passiv, og der var lukket af til mine følelser. Det havde være nyttigt for mig i mange sammenhænge. Men vi kan ikke tænke os igennem livet, hvis vi vil leve det fuldt ud. Det vender jeg tilbage til.

Lad mig starte med lidt biologiundervisning.

Der er forskel på tanker og følelser

Følelser og tanker er forskellige ting. Skal der mere til at overbevise dig? Så lyt til Robin Williams og denne scene fra ”Good Will Hunting”:

Sådan fungerer hjernen

Vil du have indflydelse, må du forstå hjernens funktion. Vi fødes med en række sanser og evner. Dem har vi fået af evolutionen i fødselsdagsgave. Lad mig give føle, tænke, overlevelsesstrategier og modstande et par ord med på vejen.

At føle

Vores hjerne bruger følelser til at styre vores adfærd. Når vi bliver født, ligger der en lang række følelser i hjernen, behagelige og ubehagelige, klar til at blive brugt. Det er ex. følelsen sult, der får spædbarnet til skrige. Uden denne følelse, ingen skrigeri, og så kan du godt forestille dig, hvordan det går.

Vores tanker påvirker vores følelser. Prøv at forestille dig at du, lige nu, står uden for i din sommerjakke, og jeg fortæller dig, at det er -20 C°, hvad sker der så? Hvis jeg så fortæller dig, at vejret har skiftet, og nu er det +25 C° og solen skinner. Kan du opleve forskellen? Det vi tænker, har stor betydning, for det vi føler.

At tænke

Vi fødes med evnen til at tænke, men uden tanker. Den måde, du tænker på i dag, har andre lært dig. Den primære kilde til programmering, af din måde at tænke på, har været dine forældres udtrykte meninger, holdninger, overbevisninger og leveregler.

Som tidligere skrevet er, alt, hvad vi foretager os, styret af vores følelser, også vores tanker. Det kan ex. være følelsen stress, der holder tanker i gang, når vi forsøger at sove om natten. Vores måde at tænke på følger det samme mønster, fordi det føles trygt. Og møder du en person, du føler, at du ikke kan lide, vil denne følelse påvirke, hvad du tænker om vedkommende.

Biologitimen fortsætter….

Modstande & overlevelsesstrategier

Du skal også vide lidt om overlevelsesstrategier og dens samarbejdspartner modstande. Begge evner er med i fødselsdagsgaven fra evolutionen.

Formålet med modstande er, at vi ikke gentager ubehagelige oplevelser. Det er modstanden, der hjælper barnet, der én gang har lagt hånden på kogepladen, til ikke at gøre det igen. Den adfærd modstanden sætter i gang, er overlevelsesstrategien. I dette tilfælde, at undgå kogeplanen ved at være passiv.

Rigtigt fornuftigt, hvis du står overfor en varm kogeplade. Men vores overlevelsesstrategier er ikke altid lige fornuftige.

Lær dine overlevelsesstrategier at kende

Der findes ingen facitliste for hvilke ubehagelige situationer, der udvikler hvilke overlevelsesstrategier. To mennesker kan have oplevet det samme, men kan have lært at håndtere situationen forskelligt.

Men sikkert er det, at hvis du har oplevet noget ubehageligt, så er der etableret en modstand. Men om den måde du har lært at undgå det ubehagelige (læs: din overlevelsesstrategi), er fornuftig eller ej, det ville jeg finde ud af, hvis jeg var dig.

Nu skal du høre hvorfor.

Så længe jeg tænker, gør jeg ikke noget forkert

Fra pålidelig kilde (min mor) har jeg fået at vide: ”Du var en frisk dreng som lille.” En frisk dreng med krudt i rumpen. Jeg var, skal vi sige, en prøvelse for mine omgivelser i mine tidlige barneår. Der var mange grænser, jeg skulle afprøve. Indtil den dag hvor det blev for meget for min far. Jeg fik mit livs eneste røvfuld.

Hvad lærte jeg af chokket og smerten i bagen? Episoden blev en af grundstenene til min overlevelsesstrategi om at være passiv. ”Jeg skal tænke mig om, inden jeg foretager mig noget, ellers gør det ondt, og jeg bliver bange!”, er den erfaring, der dengang blev programmeret ind i min underbevidsthed. Sådan blev min overlevelsesstrategi, at tænke og være passiv, skabt.

Først for 7-8 år siden blev jeg bevidst om, at min autopilot kørte på det program. Hold nu kæft du drømmer ikke om, hvor meget jeg har forsøgt at tænke mig til. I virkeligheden fordi jeg var bange for at være aktiv.

Så længe jeg tænker, slipper jeg for at føle

På samme måde som man kan blive bange for at foretage sig noget, kan man blive bange for at føle.

Jeg har været en af dem, der ikke har lært at tale om mine følelser. Når der var ubehagelige følelser i luften i mit barndomshjem, så var der tavshed. Det er den måde, jeg har lært at forholde mig til ubehagelige følelser.

Men hvad gjorde jeg så, når jeg var ked af det, var utilfreds, følte mig magtesløs eller uretfærdigt behandlet? Jeg tav og fortrængte de dårlige følelser til underbevidstheden.

Men selvom noget er ubevidst, er det der stadig.

Vores ubevidste bliver en trykkoger af ubehagelige følelser. Jo flere følelser du fortrænger, jo højere tryk og jo større ubehag. Krybdyrshjernen prøver desperat at finde ud af, hvordan den kan komme væk fra det stigende ubehag. I mit tilfælde blev overlevelsesstrategien, at lukke af for mine følelser. Jeg holdt op med at føle. Og den effektive ”prop i trykkogeren” var en tanke: ”Så længe jeg tænker, så føler jeg ikke noget”.

Nu ved du hvorfor, jeg ikke kunne føle, og hvorfor jeg har forsøgt at overleve ved at tænke mig igennem mit liv.

Kan du både føle og tænke?

Både tænke og føle er to fantastiske evner. Kunsten er, at vide hvornår det er fornuftigt at gøre hvad.

Et første skridt kan være at vurdere dine nuværende kompetencer. Her kan det klassiske spørgsmål: ”På en skala fra 1-10, hvor god er jeg til hhv. at føle og tænke?”, hjælpe dig i gang.

Min erfaring siger mig, at mange har det svært med følelser, særligt de ubehagelige af slagsen. Er du en af dem, så er her et par forslag til, hvordan du kan skabe forbindelse:

  • Tal med en nær ven, om et emne der berører dig. Denne samtale kan måske få en tåre frem i øjenkrogen
  • Se en sørgelig film og lad tårerne trille
  • Slå dig over fingeren med en hammer, og føl hvor ondt det gør.
  • Er der noget der irriterer dig, så sig det højt

Det er ikke et mål i sig selv, at du skal få vand i øjnene. Du skal blot vide, at når man slipper følelser, der har ligget i trygkogeren, så kan kroppen reagere på forskellig måde.

Dine følelser skal nok fortælle dig, hvordan det er at få luftet ud. Men det er der kun én måde at finde ud af på ;-).

Brug dine følelser med fornuft

Det er ikke altid fornuftigt at være styret af vores følelser.

Når planer strander i reolen. Når vi arbejder efter mål, vi opfatter som urealistiske. Når vi arbejder mere end, hvad der er godt for os. Når vi spiser så meget, at vi bliver overvægtige. Så er det fordi, at følelserne har overtaget kontrollen, og får os til at optræde ufornuftigt.

I disse situationer kan man tage kontrollen tilbage ved at koble sine tanker og fornuft til. Stil dig selv spørgsmålet: Hvad er årsagen til, at jeg arbejder efter et urealistisk mål? Det ærlige svar kan være: ”Fordi jeg er bange for at sige min mening til chefen.”. Lad fornuften overtage kontrollen ved at svare på spørgsmålet: ”Hvad vil være fornuftigt at gøre?”

Når du finder svaret, og hvis dine følelser siger: ”Det tør vi ikke!”, så er det din modstand. Spørg dine følelser, hvad de synes om, at få et realistisk mål at arbejde efter? Så skal de nok finde modet frem.

Brug dine tanker med fornuft

Det er heller ikke altid fornuftigt at være styret af vores tanker. Vores tanker er optaget af at kunne forudse ting, at finde logiske og meningsfulde forklaringer på hvorfor ex. mennesker gør, som vi gør.

Problemet er bare, at vi mennesker er styret af vores følelser, og ikke altid optræder fornuftigt.

Det er forklaringen på, hvorfor vi vejer mere og mere, hvorfor flere og flere bliver stressede, på trods af, at der aldrig har været så meget viden om, hvordan vi undgår det. Det er forklaringen på, hvorfor planer bliver ved med at ligge i reolerne, selvom mange konsulenter har et bud på, hvordan vi undgår det.

Når mennesker optræder ufornuftigt, bliver vi først nødt til, at forstå hvilke følelser der tilskynder til den ufornuftige adfærd. Når vi kender dem, kan vi gøre noget fornuftigt ved dem.

Stil dig selv spørgsmålet: ”Hvad er årsagen til, at jeg arbejder efter urealistiske mål?”. Det ærlige svar kan være: ”Fordi jeg er bange for at sige min mening til chefen.”. Forstå følelserne ved at svare på spørgsmålet: ”Hvad er du bange for?”. ”At jeg bliver fyret, hvis jeg siger min mening”. Måske spørgsmålet: ”Tror du, at det er realistisk?”, kan få modstanden til at slippe, så din fornuft kan overtage kontrollen ved at svare på spørgsmålet: ”Hvad vil være fornuftigt at gøre?”

Jeg tror på

Jeg har ikke en facitliste til, hvornår du skal føle og tænke. Det har du selv friheden til at finde ud af.

Men jeg tror på, at de mennesker, der har adgang til både deres følelser og tanker, og som bruger disse kompetencer med fornuft, har muligheden for at leve livet fuldt ud.

Tak for din opmærksomhed.

Ole

#getbusyliving

2 replies
  1. Klaus Iversen
    Klaus Iversen siger:

    Hej Ole,
    Keep’em coming… til trods for jeg har hørt budskaberne og forklaringerne før så føler jeg at besøgene til dine indlæg minder om og fastholder mig på en række træningsbaner.

    Svar
    • Ole Bartels
      Ole Bartels siger:

      Tak fordi du har taget dig tid til at skrive. Det glæder mig, at mine skriverier fortsat skaber værdi. Det glæder mig også at høre, at du fortsat har selvdisciplin og træner. Hvad kan det ikke ende med? 😉 Pas ekstra godt på dig selv i disse corona-tider. Bh Ole

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *