Opråb til befolkningen i Danmark

Opråb til befolkningen i Danmark

Politik handler ikke om retfærdighed, det er et levebrød”, citat Marcus Tullius Cicero romersk politiker – du finder artiklen her

Kejserindens nye klæder

Nu er Kejserinden og hele hendes følge, i gang med den procession, der hedder valgkamp. Med det underliggende budskab, at den der ikke kan se, at vi har et demokrati i Danmark, må være dumme.

Men de dumme er i virkeligheden dem, der deltager i processionen – politikere, spindoktorer og andre, der ikke har erkendt, at befolkningen for længst har mistet tilliden til vores politikere, og den måde de opfører sig på.

Jeg har ikke bare mistet tilliden til politikerne, jeg har også mistet tilliden til, at de nogensinde får genetableret befolkningens tillid til vores politiske system.

Derfor har jeg skrevet denne artikel.

Sæt dig til rette med en kop kaffe, jeg tror, at den tager 12 min. at læse.

Politikerne skal ændre adfærd

Artiklen har ingen partifarve. Set ud fra et adfærdsperspektiv opfører de fleste politikere sig nemlig ens.

Mit grundlæggende budskab er, at politikerne skal ændre adfærd, hvis tilliden skal genetableres. Det centrale er, at de skal blive bedre til at overholde de aftaler, de stiller deres vælgere i udsigt.

Personligt tror jeg ikke, at politikerne er interesseret i at levere disse adfærdsændringer, de er mere interreseret  i at holde fast i deres job for enhver pris.

I artiklen kommer jeg med 6 konkrete forslag til, hvordan en adfærdsændring hos politikerne kan hjælpes på vej.

Men hvordan får vi politikere til at gøre noget nyt, de måske ikke selv er interesseret i?

Det spørgsmål har jeg ikke et svar på, men måske har du?

God læselyst

Ole

#dkpol #demokratietlængeleve

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *