Modstand [ˈmoðˌsdanˀ]

Modstand er en evne, vi har fået af naturen i fødselsdagsgave. Den ligger klar til at blive brugt i samme sekund, vi kommer til verden. Hver gang vi oplever noget ubehageligt, etableres en modstand. Modstanden sørger for, at vi ikke gør det igen.

- Brændt barn skyr ilden -

Modstande afgør, hvordan livet udvikler sig

At vi har modstand på at gøre noget, er følelsernes måde at fortælle os: “Det har du gjort før. Det var ubehageligt. Lad være med at gøre det igen.”

Det er fornuftigt, hvis man er et barn, der én gang har lagt hånden på en varm kogeplade – her beskytter modstanden barnet mod at gøre det igen.

Men hvad nu, hvis vi har modstand på at sige vores mening, sige fra, præstere eller være os selv, fordi vi én gang har haft en ubehagelig oplevelse? Er det så fornuftigt, at modstanden skal forhindre os i at gøre det igen? Svaret er: Nej.

Derfor er de modstande, du har med dig, afgørende for, hvordan dit arbejde, dit parforhold, dine resultater, dine relationer og dit liv vil udvikle sig.

Find dine modstande

Vi bliver nødt til at finde vores modstande, før vi kan gøre noget ved dem. Når vi taler om vores udfordringer, kommer modstandene til overfladen. Når vi føler ubehaget, er vi på rette vej.

Bryd dine modstande

Du skal bryde dine modstande, hvis du selv vil bestemme, hvordan dit liv skal udvikle sig.

Ja, det kan føles ubehageligt at nærme sig en af sine modstande, men når først du forstår, modstandens budskab, er den lettere at bryde, end du tror.

Det ved du, når du har brudt din første modstand.

Jeg er sikker på, at du har, hvad der skal til.​

Sæt dig i førersædet i dit liv

Du skal være drevet af noget, der er stærkere end dine modstande, hvis du vil bestemme, hvordan dit liv skal udvikle sig.

Jeg har selv haft svært ved at finde gashåndtaget i mit liv, fordi mine modstande har været stærkere end mit mod. Jeg har haft svært ved at være mig selv, været bange for at gøre noget forkert og gjort, hvad andre synes var rigtigt. Derfor har mit liv været hårdere, end det behøver at være.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og lad mig lære dig at bryde modstande og give livet gas - lige indtil du afmelder det.