Lise Dam reference

Lise Dam

Adjunkt, Ph.d. – KP

Ole er en menneskekender, der er ansvarlig ift. situationen

Da jeg startede mit samarbejde med Ole, havde jeg et mellemlederjob med et stort ledelsesspænd – både i forhold til bredde, mængde og graden af kompleksitet i opgaverne. Jeg følte mig enormt presset, kunne ikke overskue og ikke lide at sige nej. Jeg vidste ikke, hvad jeg havde lyst til, eller hvad der var sjovt. Jeg havde mistet mit indre kompas, for det der driver mig.

I dag har jeg fået kontakt med mine følelser og det jeg ikke trives med. Jeg er blevet bevidst om, det jeg er bange for – hvornår krybdyrhjernen slår til, og hvordan jeg kan handle. Og jeg har meget bedre fornemmelse af det jeg drives af og trives med. Jeg har fået modet til at sige nej, og prioriterer mig selv.

Mit udbytte af samarbejdet med Ole er, at jeg har fået selvindsigt, redskaber og metoder til at arbejde med mine ledelsesmæssige udfordringer. Ex. tid til at skabe overblik. Spørge hvad er jeg bange for? Spørge hvad har jeg lyst til? Lave aftaler, følge op og optræde konsekvent, identificere aktiviteter der giver modstand og gøre det alligevel. Jeg har lært at lave prioriteringsplaner.

Ole er god til sparring på mine præmisser, med afsæt i mine behov, og han støtter til, at jeg finder mine løsninger. Ole lytter, udfordrer tilpas, er respektfuld og anerkendende. Han balancerer ansvaret, er modig, ærlig og skarp til sparring.

Den største forskel, han har gjort for mig, er, at han har understøttet min proces med at finde min motivation og mit indre drive og styrket mit mod på at forfølge det.

Ole har i høj grad levet op til mine forventninger.