Ole B

Fortæl mig, hvad der driller

Du behøver ikke have styr på noget, før du ringer. Du skal bare fortælle mig, hvad der driller. Så hjælper jeg dig med resten.

Du vil måske blive overrasket over, hvor meget du kan lære om dig selv over en kop kaffe og en snak.

I samtalen hjælper jeg dig med at få øje på, hvad der reelt driller, så du kan beslutte, hvad du vil gøre ved det.

Hvad er det værste, der kan ske?

Sådan foregår en samtale

Du behøver ikke have styr på noget, før du kontakter mig. Du skal bare fortælle, hvad der driller. Så finder vi sammen ud af resten.

Du fortæller, hvad der driller

Du fortæller med dine egne ord, hvad der fylder. Bare fortæl, hvordan du har det. Det plejer at være et godt sted at starte.

Vi finder ud af, hvor skoen trykker

Jeg lytter og stiller spørgsmål. Sammen undersøger vi, hvad det egentlig handler om, og hvad der holder dig tilbage.

Du beslutter dit næste skridt

Når det er blevet tydeligt, hvor skoen trykker, finder vi frem til, hvad du kan gøre, og hvordan du kan komme videre.

Samtalen er fortrolig, uformel og nede på jorden.

Hvad kan vi tale om?

Du behøver ikke vide præcis, hvad der driller. Vi kan tage udgangspunkt i det, der fylder lige nu.

01

Personlige udfordringer

Når tvivl, usikkerhed og andres meninger fylder, kan det være svært at lytte til dig selv og gøre det, du har brug for.

02

Arbejde & retning

Når arbejdet driller, kan det gå ud over din trivsel, energi og motivation til at præstere. Så kan det blive svært at finde retning, træffe beslutninger eller få samarbejdet til at fungere.

03

Relationer & fællesskab

Når relationer driller, kan det være svært at være dig selv og gøre det, der føles rigtigt for dig. Måske er du også bange for at blive valgt fra eller ryge ud af fællesskabet.

04

Præstationer

Når noget driller, kan det være svært at præstere. Krav, forventninger eller frygten for at fejle kan stå i vejen for, at du får det bedste frem i dig selv.

05

Parforhold

Når kærligheden driller, kan det være svært at tale om det. Men når de svære samtaler bliver undgået, kan afstanden mellem jer vokse. Det behøver ikke være sådan.

Du behøver ikke kunne sætte en overskrift på det, der driller dig. Det vigtigste er, at vi taler om det.

Livet er værdifuldt

Du har, hvad der skal til

Det siger dem, jeg har hjulpet

Har du en udfordring, der driller, kan det være rart at høre, hvad andre har fået ud af at tale med mig.

Her er et par udtalelser fra mennesker, jeg har hjulpet med at bryde modstande – og løse en af deres tilbagevendende udfordringer.