Problemknuser

18. Hold dig motiveret – og undgå at gå kold i dit arbejdsliv.

Hvis det ikke er glæden ved at komme på arbejde, der får dig ud af sengen om morgenen, så er det din viljestyrke. Viljestyrke er godt, men motivation er en langt bedre drivkraft.

Hvordan ved man egentlig, om man stadig er sulten efter sine arbejdsopgaver – eller om man er ved at blive mæt? Det kan virke som et banalt spørgsmål, men når du ved, hvordan man gør, er der en god chance for, at du altid vil have et motiverende arbejde. For hvis vi mister forbindelsen til det, der motiverer os, risikerer vi stille og roligt at gå kold.

Jeg er for nylig blevet uddannet som spinninginstruktør, fordi jeg var ved at gå kold i at gå til spinning. Hvad jeg ikke vidste var, at det er en god indgangsvinkel til en podcastepisode – men det synes Nicolai. Ikke fordi jeg nu vil overbevise dig om, at du også skal være spinninginstruktør, men fordi vi indimellem må ryste posen for ikke at gå kold.

I denne episode dykker jeg ned i de følelser, der påvirker vores motivation, og hvad vi kan gøre for at undgå at gå kold i de arbejdsopgaver, vi løser til hverdag. Jeg giver også mit bud på, hvordan både ledere og medarbejdere kan hjælpe hinanden med at udvikle en fleksibel måde at arbejde på.

Det er i virkeligheden enkelt, og du har allerede det, der skal til.

Det kræver selvfølgelig, at man tager sig selv alvorligt og får kigget på sine modstande. Havde vi ikke modstande, ville vi allerede have et jobindhold, vi var glade for. I episoden fortæller jeg om de modstande, jeg selv kender, og hvordan de kan brydes.

Denne episode er til dig, der gerne vil have nemmere ved at komme ud af sengen om morgenen, når du skal på arbejde – og til dig, der ønsker at kunne justere indholdet af dit job i takt med, at din egen sult udvikler sig.

Jeg håber, at episoden giver dig modet til at bryde én af dine modstande, så du kan få et mere motiverende jobindhold.

Lad os hjælpe hinanden med at få et fedt arbejdsliv – det synes jeg, at vi har fortjent. ❤️

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *