De dårlige nyheder

Hvad driver nyhedsmedierne?

De kalder det nyheder, men virkeligheden er, at 90% af de indslag nyhedsmedierne bringer, er negative, har fokus på noget der er gået galt, uenighed, mistillid, på krig, død og naturkatastrofer. Men andre ord, de dårlige nyheder.

En overdramatiseret, fejlfokuseret og subjektiv nyhedsformidling nedbryder, mere end den opbygger. Denne type formidling har samme effekt som at smide benzin på et bål. Den sætter yderligere fart på en udvikling imod en mere polariseret, intolerant og fordømmende verden.

Tilbage står vi mennesker bange, utrygge, med et pessimistisk syn på fremtiden, i tvivl om hvad der i virkeligheden foregår i verdenen.

I denne artikel spørger jeg – hvorfor?

I artiklen prøver jeg at forstå, hvad der driver journalister og ledelsen i nyhedsmedierne til at arbejde på denne måde. Er det muligt at gå stolt fra arbejde, når resultatet af ens indsats splitter mennesker, øger intolerancen og gør mennesker bange og utrygge?

Der er sikkert ikke mange, der tænker over nyhedsmediernes måde at arbejde på, og de konsekvenser det har for vores livskvalitet, men det gør jeg. Derfor har jeg skrevet denne artikel.

Hvorfor ser, hører og læser du nyheder?

Hvis jeg sagde til dig, at jeg har lavet et nyhedsbrev, hvor jeg systematisk indsamler historier om ting der er gået galt, historier om mennesker man ikke kan have tillid til, og ting der gør dig bange, ville du så skrive dig op til mit nyhedsbrev?

Jeg ville ikke. Og det synes jeg heller ikke, at du skal gøre.

Og alligevel tænder de fleste af os for nyhederne, hører nyheder i radioen og tjekker vores nyhedsapps flere gange om dagen.

Vi må stille os selv spørgsmålet, hvorfor gør vi det?

Er det fordi, vi ikke har problemer nok i forvejen? Er det fordi vores humør, er blevet lidt for godt? Eller er det fordi, vi er bange for at se for lyst på fremtiden?

Nej, jeg tror, de fleste gør det, uden at tænke over det. Det er bare blevet en vane. Men det er en vane, der har konsekvenser for din livskvalitet.

Menneskers livskvalitet – min drivkraft

Nyhedsdækningen har betydning for vores livskvalitet.

Når vi i dag ser og lytter til nyhederne, bliver vores underbevidsthed bombarderet med informationer om at verden er farlig, mennesker er uenige, der er ingen vi kan have tillid til, og fremtiden er noget, man skal bekymre sig om.

Hvordan tror du, dit liv bliver, hvordan tror du det påvirker dit humør, og hvordan tror du, du møder andre mennesker, når du har disse overbevisninger kørende i din underbevidsthed?

Det værste er, at virkeligheden er bedre. Men med en nyhedsdækning der alene har fokus på hullerne i osten, er det klart, at vi går glip af, alle de positive ting der sker, alle de kompetente mennesker vi kan have tillid til, og alle de problemer der løses.

Men hvad er journalister for nogle mennesker, og hvad driver dem til at behandle andre mennesker på denne måde?

Journalistforbundet – etisk inkonsekvent

Slår man ordet journalist op i ordbogen, så skriver Den Store Danske ordbog: ”En person der er beskæftiget med formidling af nyheder m.m., fx gennem udarbejdelse af artikler til aviser og ugeblade eller programmer til radio og tv.”

So far, so good. For at få en bedre forståelse af journalister, og den måde de arbejder på, har jeg besøgt Journalistforbundets hjemmeside.

Her kan jeg læse, at forbundet kæmper for ”God og uafhængig journalistik”, som de bl.a. definerer på følgende måde:

1. “Journalistik er i sin essens – uanset målgruppen – at indsamle, kritisk vurdere og forståeligt formidle så objektiv information som muligt.”
2. “Målet er at oplyse borgerne og dermed give dem grundlag for at tage stilling og agere i samfundet og privatlivet.”
3. “Det er journalistikkens kerneopgave, i respekt for fagets etiske regler, at holde øje med, om magthavere og ansvarlige på alle områder overholder lovgivning, gældende regler og deres egne normer.”

Ovenstående formål er alle meningsfulde. Men på mig virker det som om, at formål nr. 3 er den eneste, der undervises i på journalisthøjskolen. Jeg kan ikke genkende de øvrige, i den måde nyheder formidles på i dag.

Hvis Journalistforbundet kæmper for ”God og uafhængig journalistik”, så er det, en kamp de har tabt.

Men hvad får to nyhedsmedievirksomheder som DR og TV2, til at arbejde som de gør?

DR og TV2 siger ét og gør noget andet

90% af de indslag nyhedsmedier som TV2 og DR bringer, er negative, fejlfokuserede og mediets subjektive vinkel. Og er vi ikke allerede deprimerede, og ser sort nok på fremtiden, kan vi altid regne med, at nyhedsredaktionen har fundet ud af at 4 mennesker er omkommet i et mudderskred i Bolivia. Det skal vi da også vide.

Men hvad driver ledelsen hos TV2 og DR til at arbejde på en måde, der nedbryder vores livskvalitet?

Svaret på dette spørgsmål, vil jeg forvente at finde i formålet med deres nyhedsdækning.

TV2

Det har ikke være muligt for mig at finde formålet med TV2´s nyhedsdækning. De er selvfølgelig ikke forpligtet til at have deres formålsparagraf liggende på nettet, men jeg er bekymret for, at den ikke findes.

I stedet for har jeg fundet TV2’ vision, som er: ”Vi vil samle danskerne, om alt det vi deler.”

Den fortsætter: ”I en i verden, hvor det kan føles som om, vi kommer længere og længere væk fra hinanden, vil vi samle danskerne om “alt det vi deler”. Der er nemlig mere, der samler os som danskere, end der skiller os ad, og det er dét, som optager os.”

Hvis ikke denne vision skal være tomme ord, må tiden være inde til at TV2´direktion tager en snak med den nyhedsansvarlige, og bliver enige om hvordan TV2´nyhedsdækning bringes i overensstemmelse med deres vision.

Jeg kan hjælpe dem lidt på vej: ”Formålet med TV2´nyhedsdækning er at samle danskerne. Det gør vi ved at bringe [her indsættes den måde TV2 i fremtiden vil bringe nyheder på].

DR

Jeg har ligeledes været forbi DR´ hjemmeside for at forstå, hvad der driver deres nyhedsdækning.

Det overordnede formål med DR er beskrevet i en public service-kontrakt. Her står der bl.a. at formålet med DR’s public servicevirksomhed er følgende:

”At styrke borgernes handleevne i et demokratisk samfund, herunder at DR skal sikre befolkningen adgang til væsentlig og uafhængig samfundsinformation, debat og kultur.”

Om Nyheder og aktualitet står der specifikt, at ”DR skal tilbyde nyheder på tv, radio, internet og øvrige relevante platforme, der er tilpasset forskellige målgrupper for at sikre den bedste udbredelse af nyheder til befolkningen. DR’s nyhedsdækning skal være alsidig og upartisk. DR’s nyhedsdækning skal have fokus på kvalitet, væsentlighed og faktatjek”.

En lang historie kort: Det tætteste vi kommer på et formål med DR´ nyhedsdækning, er, formuleringen om at den skal være ”alsidig og upartisk.”

Måske er der mere hjælp at hente i DR´ strategi frem imod 2025, som har overskriften: ”Sammen om det vigtige”. Her står der: ”I knap 100 år har DR leveret public service til danskerne. Nu sætter vi retningen for, hvordan DR, også i en digital virkelighed, kan bringe danskerne sammen om det vigtige”.

Vil TV2 og DR tage ansvar?

Jeg hæfter mig ved, at både TV2 og DR bruger ord som ”samle danskerne” og ”bringe danskerne sammen”. Jeg ved ikke, om det er fordi, direktionen i de to virksomheder har været på det samme strategikursus eller bruger de samme kommunikationskonsulenter, men jeg vælger at tro, at det er fordi, de oprigtigt har et ønske om at gøre noget godt for danskerne og styrke fællesskabet.

Men den måde, de formidler deres nyheder på, lever ikke op til disse målsætninger. De samler ikke mennesker, de spreder os.

Vil ledelsen i DR og TV2 tage ansvar for at bringe deres nyhedsdækning i overensstemmelse med deres målsætninger?

Tilbage står spørgsmålet, hvad er det for nogle mennesker, der vælger at arbejde i virksomheder som TV2 og DR? Og er de stolte af deres indsats, når de går hjem fra arbejde?

Det lyder neutralt og objektivt, men det er det ikke

Nyhedsværten er velklædt, og med neutral ansigtsmimik afleveres dagens nyhedshistorier, i et tonefald uden sammenhæng med det der præsenteres. Man efterlades med et indtryk af en neutral og objektiv nyhedsformidling.

Men nyhedsværtens brug af tillægsord fortæller en anden historie. Tillægsordene afslører nemlig, at det, der præsenteres, er subjektive vurderinger. Jo stærkere tillægsord, jo bedre, synes nyhedsmedarbejderens mantra at være. Når det sker, så bliver uenighed til fløjkrig, problemer bliver til katastrofer, og 1 fjer bliver til 5 høns.

Farvel og tak for i aften. Et muntert overlæg til vejret, og dagens arbejde som nyhedsvært er slut.

Når alt kommer til alt, så taler resultatet af nyhedsjournalisternes arbejde for sig selv. Den splitter mennesker, øger intolerancen, og gør mennesker bange og utrygge.

Jeg forstår ikke, hvad driver disse mennesker til at arbejde sådan.

”En journalist bør ikke pålægges opgaver, der strider mod vedkommendes samvittighed eller overbevisning.”, foreskriver Journalistforbundets presseetiske regler. Men det er vel med den regel, som de øvrige etiske regler i branchen. Kun noget man skriver, men ikke gør.

Hvis chefredaktørerne og nyhedsværterne havde modet til at spørge sig selv: “Er jeg stolt af det arbejde, jeg udfører, og den forskel jeg gør?” Så er jeg sikker på, at de ville sadle om.

Så hvorfor gør de ikke det?

Nyhedsbranchen sidder fast i fortiden

Jeg sidder tilbage med det indtryk, at nyhedsmedierne og deres medarbejdere sidder fast i fortiden. En fortid hvor adgangen til nyheder var begrænset, og hvor der var behov for en kritisk stillingtagen, til den information man kunne få adgang til.

Den kritiske tilgangsvinkel synes at være bærende for kulturen i nyhedsbranchen (de skrevne nyhedsmedier som Berlingske Tidende´s, Jyllands-Posten´s og Politikken´s arbejder på samme måde som DR og TV2).

En branche der tiltrækker mennesker, der er kritiske, mistillidsfulde og som har gjort det til en sport, at komme først med de dårlige nyheder.

Hvor godt synes I selv at det går?

Hjælp mennesker med at træffe beslutninger

Men tiderne har ændret sig. Den største udfordring er ikke længere mangel på information. Men at alt den information, der deles i dag, er subjektiv. Problemet med det er, at vi borgere ikke ved, hvad der er rigtigt og forkert, og når vi ikke gør det, så er vi lette ofre for manipulation.

Den presseetiske regel: ”…at oplyse borgerne og dermed give dem grundlag for at tage stilling og agere i samfundet og privatlivet.”, peger ind i fremtiden.

For mig vil et meningsfuldt formål med nyhedsformidling, være fokuseret på den objektive nyhedsformidling. En formidling der sætter mennesker i stand til at opnå en realistisk opfattelse af, hvad der foregår i verdenen. En opfattelse der sætter dem i stand til at træffe frie og oplyste beslutninger.

Hvem vil ikke gerne arbejde i en virksomhed med det formål?

Til de fremsynede nyhedsmedier er her et par input til, hvordan I kan komme i gang:

• Definer hvad I forstår ved nyheder?
• Fastsæt det overordnede formål med jeres nyhedsdækning. Hvad er det, I vil levere til jeres lyttere/seere/læsere? Sørg for, at der altid er sammenhæng mellem formålet og den daglige nyhedsdækning
• Definer hvad I forstår som “objektiv information”, og træn jeres medarbejdere i at formidle objektivt og faktuelt. I kan starte med at droppe alle tillægsord, og se hvad der sker
• Vær tydelig, når I formidler jeres subjektive opfattelser
• Vær i tæt dialog med jeres lyttere/seere/læsere, om hvad der optager dem, og hvilke beslutninger de har brug for nyhedsmediernes hjælp til at træffe

Nyhedsmedierne har en unik mulighed for at samle mennesker og verdenen. Men det kræver, at det kritiske anker, der får nyhedsmedierne til at hænge fast i fortiden, hæves.

Bedre livskvalitet lige om hjørnet

Hvis du vil have forbedret din livskvalitet, så behøver du ikke vente på at nyhedsmedierne ændrer sig.

Gør som jeg, slet din nyhedsapps, hold op med at se, høre og læse nyheder. Snart vil du se lysere på fremtiden og føle dig mere optimistisk. Vil du sætte yderligere fart på din livskvalitet, så begynd at fokusere på alt det positive du har i dit liv, og tal højt om det.

Tak for din opmærksomhed.

Ole

#livskvalitet #nyhedsmedierudeafkontrol