Denne artikel er til dig, der er træt af at have dårlig samvittighed og som vil have opskriften på, hvordan du ”vender” dårlig samvittighed til god samvittighed. Læs også artiklen, hvis det er vigtigt for dig, at have et tillidsfuldt samarbejde med dine omgivelser og dig selv.
At kunne føle er vigtigt
At du føler dårlig samvittighed, er et tegn på, at du er et ansvarligt menneske. Så Gud ske tak og lov for den dårlige samvittighed. Har du denne holdning, er vejen åben for, at du bliver et endnu mere ansvarligt menneske, som andre kan have tillid til.
God og dårlig samvittighed er medfødt
Vi er født med følelserne god og dårlig samvittighed. De ”ligger” i vores hjerne ved fødslen, klar til at blive brugt. Det er når, vi ikke overholder de aftaler, vi har indgået, at vi føler dårlig samvittighed. Does this ring a bell?
Det er meningen, at dårlig samvittighed skal føles ubehagelig. Det er naturens måde at tilskynde os til, at overholde de aftaler som vi har indgået, for gør vi det, vil vi føle god samvittighed. Hermed har du opskriften på god samvittighed, den handler om, at overholde de aftaler du indgår. Simple as that 🙂
Din holdning til dårlig samvittighed er afgørende
Du behøver ikke at elske at have dårlig samvittighed, men det hjælper. Men det er helt afgørende, at du accepterer dårlig samvittighed. Uden din accept, vil din underbevidsthed gøre alt hvad der står i dens magt for at fortrænge følelsen. Konsekvensen for dig vil være et langt liv med samarbejder der ikke fungerer, mistillid og så er der grænser for, hvor glad man kan blive.
Hvad er din holdning til dårlig samvittighed?
Selvindsigt er vejen til god samvittighed
Hvis du ønsker, at gøre noget ved din dårlige samvittighed, så er første skridt, at forstå hvad årsagen er. Den kan du finde ved, at stille dig selv følgende spørgsmål:
- Hvad har jeg dårlig samvittighed over?
- Hvad har jeg aftalt?
- Har jeg overholdt min del af aftalen?
- Hvis du ikke har overholdt din del af aftalen, så spørg dig selv og svar ærligt – hvad er årsagen? (svaret vil give dig et input til, hvad du skal gøre for at få mere god samvittighed i dit liv).
Kilder til dårlig samvittighed
At du kender årsagen (kilden) til din dårlige samvittighed, er en forudsætning for at du kan opnå indflydelse. Det er kilden der skal gøres noget ved, hvis du vil føle mere god samvittighed i dit liv. Kilder til dårlig samvittighed er helt individuelle, men her er 3 kilder, jeg ofte støder på i min dialog med mine kunder:
Mængden af arbejdsopgaver er for stor
Er du i denne situation, så er vejen til den gode samvittighed, at du 1) skaber et overblik over dine arbejdsopgaver. 2) at du begynder at prioriterer. Den gode samvittighed ”vil melde sig”, når der er balance mellem dine arbejdsopgaver og den tid, du vil bruge på at løse dem. For at kunne skabe denne balance, er det helt afgørende, at du lærer at sige: ”NEJ”.
Planen ligger i reolen
At en plan ”ligger i reolen”, er for mig en metafor for, at der ikke bliver fulgt op på de aftaler planen indeholder. Nogen gange, kan bare det at tænke på at følge op disse aftaler, få den dårlige samvittighed til at ”røre på sig”. Hvis du ikke bryder dig om dårlig samvittighed, så risikerer du, at det bliver den følelse, som kommer til at bestemme, at din plan bliver ved med at ligge i reolen, til der ikke kan være mere støv på den. Hvad vil det betyde for dine resultater?
Her er din accept af dårlig samvittighed og din fornuft, de værktøjer du skal bruge for at få din plan ud af reolen. Jeg er sikker på, at du ikke har efterladt din plan i reolen, med vilje. Så hiv planen ud af reolen, støv den af og stil dig selv spørgsmålet; Hvad forhindrer mig i, at følge op på min plan og hvad skal jeg lære at gøre for at blive bedre? Omsæt dine svar til handling, og du vil lære at implementere dine planer. Det giver god samvittighed.
Dårlig samvittighed overfor familien
Jeg kender mange som har dårlig samvittighed overfor deres familie, fordi de arbejder for meget.
Vejen til den gode samvittighed i denne situation er, at du beslutter dig for, hvor vigtigt det er for dig at være sammen med din familie. Er du en af dem som siger: ”Min familie er det vigtigste!”, men bruger det meste af din tid på arbejde. Så er du for det første inkonsekvent, og for det andet kan du se frem til et langt liv med dårlig samvittighed, hvis din familie betyder noget for dig.
Ta´ i stedet for stilling til, hvor meget du vil arbejde, hvor meget tid og hvad du gerne vil lave sammen med familien. For at hjælpe dig med at finde den balance, som er rigtig for dig, kan du stille dig selv spørgsmålet: Hvad skaber det af følelser, når jeg arbejder, og hvad skaber det af følelser at være sammen med min familie?
Indgå så aftaler med dig selv, din familie og dit arbejde om hvor du vil bruge din tid. Overhold disse aftaler og den gode samvittighed vil komme.
Ring, hvis du har brug for inspiration
Der er mange forskellige kilder til dårlig samvittighed. Sidder du med dårlig samvittighed og ikke kan finde inspiration i ovenstående, er du velkommen til at ringe for en uforpligtende snak. Her kan du få mit konkrete forslag til, hvad du kan begynde at gøre, for at få mere god samvittighed i dit liv.
Hvis du har dårlig samvittighed og ikke gør noget ved den, så vil du blive ved med at have dårlig samvittighed. Det er naturligt.
Bliv en mental stærk leder
Den mentalt stærke leder har god samvittighed, fordi han er god til at overholde sine aftaler. Oplever han dårlig samvittighed, så bruger han den til at lære noget nyt om sig selv og gør herefter noget ved årsagerne til, at han har fået dårlig samvittighed.
Kender du til at have dårlig samvittighed overfor dig selv?
Tak for din opmærksomhed.
Get Busy Living
Ole