Når man står med et stykke kød i hånden ved køledisken i supermarkedet, så sker det nogen gange, at man får en tilskyndelse til at tjekke holdbarhedsdatoen. Det kan være en særlig god pris, eller en mindre misfarvning af kødet, der får øjnene til at lede efter mærkaten med holdbarhedsdatoen.
Nogen gange er det blot ikke et stykke kød, man står med i hånden, men ens eget liv. Hvor tilskyndelsen til at begynde at lede efter mærkaten med holdbarhedsdatoen, er en knude på halsen, der ikke var der i går.
Sidste holdbarhedsdato
Undersøgelser hos egen læge giver ingen svar, og en dag sidder man foran en læge, der siger: ”Du er nu i et kræftpakkeforløb. Her har du kræft, indtil det modsatte er bevidst.” Det er her, at det går op for følelserne, at ens liv har en sidste holdbarhedsdato, og at lægerne nok skal finde mærkaten og fortælle dig, hvad din sidste holdbarhedsdato er.
Det er i situationer som disse, at ens indre forestillinger om, hvordan livet skulle have formet sig, gå i opløsning. De veje, man troede, at livet skulle følge, forsvinder i en dis af tåge. Det er ikke længere muligt at se ud i fremtiden, kun til den næste undersøgelse og til frygten for at høre svaret.
Livet sat på pause
Pludselig er livet sat på pause. Du finder dig selv følgende en ”orange/pink” streg i gulvet i kælderen under et hospital. En streg der viser vejen til afdelingen for PET/CT scanning. Og når du sidder i venteværelset, og lytter på de andre, der venter, så ved du med sikkerhed, at det er i afdelinger som denne, at både mærkater og holdbarhedsdatoer printes.
Ensomheden kryber som en kold hånd ind under døren, i værelset hvor man ligger og venter på, at den radioaktive væske skal fordele sig i kroppen. ”Havde det bare været et nyt hospital, med nye senge og istandsatte omgivelser, så havde det måske været lidt mindre ensomt?”, siger en stemme i hovedet. Det er som om, at de triste omgivelser forstærker følelsen af ensomhed.
Dit liv, dine følelser
Det er i halve timer som denne, at budskabet om at ”det er dit liv og dine følelser” bliver banket fast i bevidstheden. Med den erkendelse at medfølende kommentarer og opmuntringer ingen forskel gør. Du er stadig bange for at dø. Disse følelser kan du ikke bede et andet menneske om at ”holde”, mens du lige samler kræfter. De er der hele tiden, og kun du kan gøre noget ved dem.
Skammen
Så kommer tiden, hvor ens børn og familie skal vide, hvad der foregår. Det er i forberedelsen til disse samtaler, at det går op for én, at man skammer sig over at være blevet syg. Når man må se i øjnene, at man ikke længere kan være kilde til glæde og inspiration, til hvilken nytte er man så?
Når det man fortæller, de mennesker man elsker allerhøjest, får dem til at græde og fyldes med bekymring. Når ens børn er utrøstelige, og når man slukker livsenergien i øjnene på de mennesker, man taler med, så er livet hårdt at bære.
Hovedet på blokken
Dagen kommer, hvor de sidste undersøgelser er gennemført. Nu venter svaret. Nu venter lægen, der har fundet mærkaten frem, og har forholdt sig til din sidste holdbarhedsdato.
Det er først nu, man finder ud af, hvad det vil sige at være bange. Mens man sidder på kanten af et tørlagt springvand, og venter på at blive kaldt ind. Aftalen var kl. 13. De er forsinkede. Hvert minut føles som et minut med hovedet på blokken, mens man venter på, at bødlen svinger øksen.
13.25 er det min tur.
Livet i slow motion
Det er som om, at livet går i slow motion, når man træder ind gennem døren. Som om alt omkring lægen og sygeplejersken sanses og registreres. ”Hvilket tonefald taler lægen i?”, skriger bevidstheden. Svaret er. ”Roligt og fattet.”
Beskeder som:
- ”Vi har fundet 2 knuder, der er kræft i.”
- ”Du har ikke kræft andre steder i kroppen.”
- ”Den ene knude er bekræftet HPV 16 positiv.”
- ”Nu mangler vi kun en prøve af knuden i svælget for endeligt at bekræfte, at vi har fat i den rigtige.”
- ”Det forventer jeg, at vi har.”
- ”Du skal opereres i overmorgen.”
- ”90% af dem der har, hvad du har, bliver raske igen.”
Beskederne tordner ind gennem øregangene, og forplanter sig til følelserne. Frygten slipper lidt af sit tag, og en lettelse indfinder sig.
Lys forenden af tunnelen
Lyset for enden af livets tunnel, er lige blevet tændt. Sådan føles det, da man igen står i sygehusets vandrehal.
Fornuften skriger: ”Du har lige fået at vide, at du har kræft, hvordan kan det være en lettelse?”. Svaret er ligetil: ”Fordi det kunne have været meget værre.”
Jeg har fundet mærkaten med mit livs holdbarhedsdato. Indtil videre er der ikke skrevet nogen dato endnu. Nu er der en behandling, der skal gennemføres. Og på den anden side af den venter et liv på at blive levet.
Lev dit liv fuldt ud, inden det er for sent
Døden sætter livet i perspektiv, og får det vigtige til at lyse op.
- Hvilke mennesker er vigtige for dig?
- Hvilke gøremål er livskvalitet for dig?
- Bruger du din tid, på det der er vigtigt?
- Har du brug for at foretage nogle ændringer?
- Hvis ja, hvornår?
Har du brug for mere inspiration til, hvordan du kan få det vigtige i dit liv til at lyse op, kan jeg anbefale denne artikel.
Tak fordi du læste med.
Ole
#getbusyliving #knækcancer
