”Den sidste gang kommer altid for tidligt”, citat fra bogen Shantaram af Gregory David Roberts.
Livet på autopilot
Vores oplevelse af livet kan på mange måder sammenlignes med, at vi spiser bland-selv-slik en fredag aften foran tv’et. Mens vi ser X-factor, kører hånden, mere eller mindre ubevidst, i fast rutefart mellem skålen og munden. Det er ikke altid, at vi er opmærksomme på, hvad vi putter i munden, bare det smager sødt.
Men første gang vi mærker bunden af skålen, så ændrer vores perspektiv sig. Vi bliver opmærksomme. Den sidste pinocchiokugle skal vi nok suge al smagen ud af, som skulle vi aldrig smage en pinocchiokugle igen.
Sådan forholder det sig med mange ting i vores liv.
“Den sidste” ændrer perspektivet
Det sidste stykke slik i skålen, den sidste dag i skolen, den sidste dag som soldat, den sidste dag på arbejdsmarkedet, og den sidste samtale.
Alting har en ende. Det er, når vi nærmer os enden, at vores perspektiv ændrer sig. Vi slår autopiloten fra, og bliver opmærksomme. ”Hvad foregår der her?”, synes opmærksomhedens stemme at spørge?
Når jeg ser tilbage på ”de sidste gange”, jeg har oplevet i mit liv, er mit mønster, at al det gode og værdifulde pludselig lyser op.
Hvor sjovt jeg havde det i 10. klasse. Det gode sammenhold med mine soldaterkammerater. Det gode samarbejde jeg havde med min kollegaer. Den store kærlighed jeg føler for mine børn, den dag de flyttede hjemmefra.
Men hvor var min opmærksomhed, og alle de gode følelser, da jeg gik i 10. klasse, var soldat, arbejdede og mens mine børn boede hjemme?
Hvor er din opmærksomhed?
De gode følelser var der. Men jeg var ikke opmærksom på dem. For min opmærksomhed var et andet sted.
På alle de lektier jeg skulle lave, på hvor trist det var at tage fra kæresten for at møde på kasernen, på det jeg ikke var lykkedes med på arbejdet, og på dagligdagens gøremål som børnefamilie. Det ser jeg nu.
Men hvorfor fylder det bøvlede min bevidsthed, i stedet for det gode?
Tid er værdifuld
Det er i denne erkendelse, at følelsen af at have spildt store dele af mit liv, sniger sig ind på mig. Jeg har på mine ældre dage, fået det rigtigt stramt med at spilde mit liv. Min tid er blevet værdifuld.
Første gang det for alvor gik op for mig, at min tid ikke er uendelig, var efter et langt indlæggelsesforløb. Jeg lovede mig selv, at hvis min datter kom ud på den anden side, ville jeg, udover at være den lykkeligste far i verden, nyde hvert minut resten af mit liv.
Og når man har haft kræft, så ved man med sikkerhed, at mængden af sandkorn i ens livstimeglas er begrænset.
Disse oplevelser har hjulpet mig med at ændre mit perspektiv. Det er blevet lettere for mig at nyde livet, og opdage de gode ting jeg har. Og jeg har, til min overraskelse, kunnet konstatere, at jeg har et godt liv.
Måske er dit liv, bedre end du tror?
Den enkle teknik der har hjulpet mig til denne udvikling, er, at sige højt når jeg oplever noget godt. Om det er den venlige tjener på en restaurant, om det er min kones aftensmad, om det er, at jeg glæder mig til et møde med en kollega, om det er, hvor meget jeg nyder mine venners selskab, hvor højt jeg elsker mine børn og min kone, er lige meget. Når du siger, det gode du oplever højt, så får du det til at fylde.
Sådan kan du slå autopiloten fra, og begynde at fokusere på alle de gode ting du har i dit liv. Jo mere du lytter til dine følelser, jo lettere er det at få det gode til at fylde. For det er dine følelser, der ved hvornår du er glad, tilfreds, stolt og hvis selskab du nyder, og hvem du elsker.
Jeg siger ikke, at du skal udvikle dig til en jubeloptimist, der ignorerer al det bøvlede i dit liv, og så er den ged barberet. Kunsten er, at opnå en realistisk oplevelse af hvordan det bøvlede og det gode fordeler sig i dit liv. Den fordeling kalder man: livskvalitet.
Behov for at ændre dit perspektiv?
Jeg har trænet, og træner i at tale om det gode i mit liv og bekymre mig mindre. Hvad du har brug for at fokusere på, er op til dig at finde ud af.
Men tænk nu hvis du allerede har et godt liv, men du er bare ikke opmærksom på det?
Hvis vi vil nyde livet og leve det fuldt ud, bliver vi nødt til at være opmærksomme. Både på det gode, som vi vil have mere af, men også på det bøvlede, som vi skal have gjort noget ved.
Den sidste samtale
Men tilbage til posen med bland-selv-slik. Spørgsmålet er, om du er typen, der smager på, og nyder det enkelte stykke slik, eller om du er typen, der kører på autopilot, så længe det smager sødt?
Hvis du synes, at det er svært at ændre perspektiv så husk på, at en dag er det sidste gang, du er sammen, med en person du elsker. Spørgsmålet er, om du i denne stund kan tænke på alle de gode oplevelser, I har haft sammen, eller om din opmærksomhed har været et andet sted?
Den sidste tid kommer altid for tidligt.
Hvil i fred far ♥️
Ole
#hvilifred #knækcancer #nydlivet
