Om kort tid tager jeg hul på en nyt kapitel i mit arbejdsliv. Jeg vender tilbage til et job som fastansat.
Jeg har benyttet lejligheden til at stoppe op og reflektere over, de 12,5 år jeg har arbejdet som selvstændig konsulent. Hvad jeg har lært, og hvad jeg tager med mig videre?
Denne artikel indeholder mine refleksioner.
Et andet menneske
En af konklusionerne er, at jeg på mange områder, i dag, er et andet menneske, end det menneske jeg var, da jeg startede som selvstændig i år 2008. Dengang var jeg drevet af at leve op til andres forventninger. Jeg var bange for ikke at levere varen. Jeg skulle se ud som om, jeg havde styr på situationen, uanset hvor kaotisk den var. Og jeg skulle, for Guds skyld, aldrig fortælle andre om, hvordan jeg i virkeligheden havde det indeni.
Sådan har jeg det heldigvis ikke i dag.
Jeg havde fået nok
At jeg tilbage i 2008 startede som selvstændig, var en tilfældighed. Som så meget andet i mit liv på det tidspunkt. Jeg havde netop afsluttet min ansættelse i ISS efter et lille år som divisionsdirektør. Inden jeg kom til ISS, havde jeg været regionsdirektør i Bravida, ligeledes et lille år.
I dag kan jeg se, at de korte ansættelser var et symptom. Et symptom på den ”sygdom” der hedder, at jeg havde fået nok. Nok af, at blive bedt om at gøre ting der ikke gav mening. Nok af, at bruge min tid på ting der ikke skabte værdi. Nok af, at blive talt til som en skoledreng og nok af chefer der ikke overholdte de aftaler, vi havde indgået.
Mit bæger var fyldt. Da jeg orienterede min chef i ISS om, at nu var det slut, ville jeg bare væk. Hvorhen vidste jeg ikke.
Jeg blev selvstændig
Det varede indtil den dag min svigerfar ringede og sagde: ”Hvorfor starter du ikke som selvstændig?”. Spørgsmålet blev hængende i min bevidsthed, og efter et par dage begyndte de første streger og ideer til en forretningsplan at komme ned på papir.
Forretningsideen var dengang, at være den personlige og fortrolige sparringspartner jeg selv havde ønsket mig. En person at spille bold op ad, få inspiration fra, og ikke mindst en at tale med om det der er vigtigt, men svært at tale med andre om.
Som tænkt, så gjort. Første hjemmeside blev sat i søen. Den skulle være professionel, enkel og anderledes. Ligesom mig selv. Folk skulle ikke være i tvivl om, at jeg kunne mit kram, og midlet til at overbevise dem om det var laaaaaange tekster. Tekster skrevet med en underliggende tanke: ”Lad mig få alle detaljer med, så kan de da ikke være i tvivl om, at jeg kan mit shit!”.
Ja, det var dengang.
Min person er ikke vigtig – troede jeg
Det var også den gang, at jeg tænkte, at der er ingen grund til at have et billede af mig selv på hjemmesiden. Det er jo mine værktøjer, og min metode der er vigtig. Men en meget insisterende grafisk designer fik mig overbevist mig om, at der skulle være et billede af giraffen på hjemmesiden. Det kom der så. På sidste side.
Det var i processen gået op for mig, at mange interesserede sig mere om mig, end hvordan jeg arbejdede. Som en af mine venner sagde: ”Mange kan sku´ lave strategiimplementering. Men der er kun én, der gør det på din måde. Derfor er du interessant.”
Samtalerne blev til en erkendelse af, at ”Det var mig der stod i udstillingsvinduet”. Og med denne erkendelse, var en af de største udfordringer for mit selvstændige virke, født. Jeg skulle i gang med at sælge mig selv.
Jeg hader at sælge
Der er kun en ting, jeg hader mere. Det er at sælge mig selv. Jeg har det stadig sådan. Dette emne har været det mest sårbare i alle mine år som selvstændig. I dag har jeg en bedre forståelse af hvorfor.
Jeg har fra en meget tidlig alder, følt mig alene og overladt til mig selv. Jeg har følt mig ensom det meste af mit liv, og fordi jeg ikke opfører mig som alle andre, er det let for mig at føle mig forkert.
Jeg identificerer mig, den dag i dag, med den lille dreng i kejserens nye klæder. Den dreng der rækker fingeren op, og stiller spørgsmål ved ting, der ikke giver mening. Kun for at få at vide ”Ti nu stille”, ”Sådan har vi altid gjort” eller ”Det taler vi ikke om”. Ikke det bedste man kan sige til en nysgerrig dreng, der prøver at finde mening, i det der foregår.
Hvad tror du, der sker, når virkeligheden går op for et menneske, der føler sig forkert, ikke god og inkompetent, at de skal sælge sig selv? Man prøver at løbe væk og gemme sig. Det var hvad jeg gjorde. Derfor ingen billede på hjemmesiden, lange tekster med ord der lyder kompetente og et professionelt indtryk, jeg kunne gemme mig bag.
Jeg har stadig ikke lært at sælge mig selv, men jeg er kommet så langt i min udvikling, at jeg har lært at være mig selv. Og det har været et stort skridt på frihedens vej for mig.
Min uddannelse blev min redning
Men tilbage til 2009, hvor jeg stod som et dyr fanget i en bils forlygter, paralyseret af angst for at jeg skulle i gang med at sælge mig selv, dukkede hjælpen op.
Hjælpen skulle vise sig i form af at flere af mine kunder, på vores strategiopfølgningsmøder, begyndte at sige: ”Mit samarbejde med bestyrelsesformanden er ikke så godt!”, ”Hvad mon jeg skal lave efter dette job?”. Personlige spørgsmål om dem selv og deres trivsel.
”De har sku´ brug for noget coaching”, tænkte jeg. ”Det har jeg ikke lært. Så det må jeg hellere komme i gang med”.
Som tænkt, så gjort i september 2009 startede jeg på Coach- og Psykoterapeut Skolen. Nu skulle jeg i gang med at coache og hjælpe andre mennesker.
Stor var min overraskelse derfor, da jeg, på den første weekend, af instruktøren fik spørgsmålet: ”Hvad føler du, Ole?”. ”Nej, det var ikke aftalen!”, tænkte jeg. ”Det var mig, der skulle stille det spørgsmål til andre!”, tænkte jeg videre. ”Denne uddannelse handler ikke om mig!”.
Men jeg blev klogere. Heldigvis.
Et nyt ledelsesudviklingskoncept bliver født
Samtalen blev startskuddet til min indre udviklingsrejse. En rejse der stadig er i gang, og som sikkert først slutter, den dag jeg skal i graven.
Udover selvindsigt, gav uddannelsen mig en forståelse for, hvordan vores hjerne fungerer. Med denne viden, begyndte jeg at forstå, hvorfor vi mennesker foretrækker vaner, og hvad det kræver at bryde sine vaner.
Det var i denne periode, at ideen, til det jeg kalder Natural Born Leadership konceptet, blev født. Et ledelsesudviklingskoncept der understøtter, den måde vores hjerne fungerer på, og som hjælper ledere og mennesker med at finde deres drivkraft, udvikle deres medfødte lederstil og give den gas i livet.
Afslag slider
”Enkelt, målrettet og effektivt. Folk kommer til at stå i kø”, tænkte jeg, da jeg lagde sidste hånd på konceptet og den nye hjemmeside. Alle de udfordringer, jeg ved, at mennesker har, kan løses med de værktøjer, og den metode jeg har udviklet. Gad vide om jeg skal bestille ekstra plads på min telefonsvarer, til alle de beskeder der, lige om lidt, bliver lagt på den?
Men det var der ingen grund til at bekymre sig over. Der var få beskeder. Jo, mange anerkendte de enkle værktøjer. Jo mange havde udfordringer, de gerne ville slippe for. Men de havde netop i denne periode travlt med andre ting. Så senere på året. Måske. Var beskeden mange gange.
Det slider at få disse beskeder. Og er man ikke opmærksom, kan de slide én op. Og det kan de, når man som mig har nogle dybe riller i den plade, der fik mig til at høre, at det er fordi, at jeg ikke er god nok og ikke dygtig nok, at de ikke vil samarbejde med mig.
Men hver gang jeg mødte modstand, så fik min viljestyrke mig tilbage i værkstedet, med det mål at gøre mine værktøjer endnu bedre, endnu mere enkle og endnu mere effektive.
Hold ikke det du vil sælge hemmeligt
Det var også i denne periode, at jeg erkendte, at det er svært at sælge noget, hvis ingen ved, hvad jeg har gang i.
”Du skal stille din viden til rådighed på de sociale medier”, var og er mantraet. Så mig i gang med at skrive artikler. At jeg altid har hadet dansk stil, var blot en nød, der skulle knækkes på vejen. Artikler blev skrevet. Lagt på hjemmesiden. Nu var det kun et spørgsmål om tid. Denne gang skulle jeg med sikkerhed bruge ekstra plads på telefonsvaren…. Men der skete stadig meget lidt.
Selvdestruktiv
Når du, hver gang du møder modstand, følger ovenstående mønster, så kommer du på et tidspunkt frem til følgende konklusion: Hvis det ikke er min metode, mine værktøjer og mine artikler, den er gal med, så må det jo være mig som person. Det var de tanker, der sneg sig ind i mine følelser i den periode. Når man i forvejen føler sig ensom, ikke god nok og inkompetent og herudover begynder at stille spørgsmålstegn ved ens værdi, og den nytte man gør som person, så nærmer man sig et mentalt nulpunkt som selvstændig.
Kriser sætter livet i perspektiv
Skæbnen ville, at en af mine børn blev alvorligt syg i 2013. Hvis jeg troede, at det var hårdt at ramme et mentalt nulpunkt som selvstændig, så mindede det pludselig om en feriedag i solskin, ift. hvordan mit 2013 udviklede sig.
Der er intet som kriser, der sætter livet i perspektiv. Det jeg tidligere oplevede som store udfordringer, blev forvandlet til ting, der kunne løses. Og samtidig fik krisens mørke, de ting og de mennesker der betyder noget for mig til at lys op. At alle er sunde og raske, bliver en livskvalitet. At drikke the i sofaen, og samtidig holde konen i hånden, bliver en luksus. At lægge sig til at sove, uden at bekymre sig om maskiner og alarmer, en frihed.
Jeg har siden den episode sværget, at jeg ville fastholde det perspektiv på livet, som jeg fik i 2013. Jeg har haft brug for at minde mig selv om denne beslutning. Derfor har jeg en ørn tatoveret med teksten ”Busy Living” på min højre underarm.
Mine oplevelser i 2013 ændrede ikke på min oplevelse af mig selv. Jeg følte mig stadig ikke god nok, forkert og inkompetent. Men perspektivet fra 2013 gjorde, at jeg tænkte, at det kan jeg løse.
Ovenstående er en væsentlig forklaring på, hvorfor det er så vigtigt for mig at leve livet fuldt ud. Det er i dag min drivkraft, der får mig til at løse de udfordringer, jeg støder på, så jeg kan nyde livet.
En selvforstærkende proces
Jeg har gjort det til en selvforstærkende proces, ved ex. at stille mig selv spørgsmålet: ”Hvorfor føler jeg mig inkompetent?”.
De svar, jeg har fundet, har givet mig en erkendelse af, at ja, jeg kan ikke alt, men det er heller alt, jeg ønsker at kunne. De ting jeg gerne vil være god til, dem kan jeg træne og lære. Men jeg har også fundet ud af, til mine følelsers stor overraskelse, at der er mange ting, jeg er kompetent til. Men fordi jeg aldrig har anerkendt mig selv, for de ting jeg kan, så var prisen, jeg har betalt, lav selvtillid.
Ovenstående er selvfølgelig en forenkling af min udviklingsproces, som har været mere nuanceret. Udviklingen har krævet terapi, og jeg har brugt min andel af køkkenrulle, til at tørre de tårer væk som fulgte med forløsningen.
Men bundlinjen er, at vi dør ikke af at forholde os til det ubehagelige, tværtimod. Men hvis vi ikke gør det, så vil det ubehagelige præge resten af vores liv. Det gider jeg sku ikke længere at spilde mit dyrebare liv på. Derfor bliver jeg ved med, at løse de udfordringer der dukker op. Og det synes jeg også, at du skulle gøre.
De små skridt er de vigtigste
En af de erfaringer jeg tager med mig fra rejsen indtil nu, er, at vi skal have nogle mål, der løser vores udfordringer. Men det er ikke målet, om du bliver 10 glad for at gå på arbejde, om du når din idealvægt, eller om du opnår det perfekte parforhold, der er det vigtigste. Det vigtigste er, at du gør noget, der gør din situation lidt bedre.
At tabe det første halve kilo skaber gode følelser, og giver dig en smagsprøve på, hvordan det er at tage ansvar og få indflydelse over dit liv. Brug de gode følelser som motivation til at tage næste skridt. Du vil blive overrasket over, hvor få skridt der skal til, før du føler sulten efter mere indflydelse. Inden du ser dig om, har du gjort dig selv til narkoman, af det stof der hedder at leve livet fuldt ud.
Når du her til, hvordan vil dit liv så forme sig?
Friheden til at vælge
At vi har indflydelse og kontrol over os selv, er ingen garanti for, at vi får et godt liv uden udfordringer. For ingen ved, hvad der sker i morgen. Men indflydelsen giver dig mulighed for at vælge, hvordan du vil reagere, på det som sker. Det er i dette valg, at den reelle frihed ligger.
Har du den, har du friheden at forme, det liv du ønsker. For mig bliver det ikke bedre.
Jeg kan stadig føle mig forkert, når jeg opfører mig anderledes end andre. Men jeg gør det, fordi der er flere gode følelser i at være mig selv. Jeg kan stadig føle mig ensom. Men i dag bruger jeg følelsen til at minde mig om, at jeg skal finde en at tale med, om det der driller. I dag ved jeg, hvad jeg er god til, og hvornår jeg skal ringe efter hjælp.
Jeg er stolt, af det jeg kan, og den udvikling jeg har gennemført.
Så hvordan går det med at være selvstændig, tænker du måske?
Sandet er løbet ud af mit timeglas
Det er gået fremad, men ikke hurtigt nok.
Jeg har været i værkstedet så mange gange, at mine værktøjer og min metode står knivskarpt. Jeg er i dag super stolt, over det udbytte jeg kan hjælpe mennesker med at opnå. Nogen gange skal der bare et enkelt møde til, før de er i gang.
Jeg kan givetvis blive bedre til at sælge. Men jeg har fundet min egen måde at gøre det på. En måde jeg synes er respektfuld og nok lidt gammeldags.
Men jeg må erkende, at ligesom det krævede en del vognstænger i mit eget hoved, før jeg indså betydningen og værdien af at tage ansvar for mit liv, så er det selvfølgelig også svært for andre. Og ikke noget man bare lige gør.
Når det er sagt, kan jeg konstatere en stigende interesse, for det jeg går og pusler med. Flere mennesker erkender nødvendigheden af at gøre noget nyt. Og flere spørger sig selv, hvorfor gør de, som de gør, og hvad meningen med deres liv og arbejdsliv er. Den udvikling glæder mig.
Mit batteri løb tør for strøm
For et lille år siden måtte jeg erkende, at der ikke var mere strøm på mit batteri. Så jeg trak stikket. Egentlig burde jeg sætte stikket i, når mit batteri var løbet tør for strøm…men jeg håber, du ved, hvad jeg mener.
Jeg fik slappet af, og begyndte at gøre ting der gjorde mig glad. Det fik min energi og overskud til at vende tilbage og nye muligheder begyndte at dukke op i mit hoved.
Jeg har behov for, at lave noget mere af det jeg er godt til. Jeg har behov for at føle, at jeg gør en større forskel. Jeg savner at have nogle kollegaer, og sammen med dem skabe resultater vi kan være stolte af.
Det er baggrunden for, at jeg har brugt min frihed til at vælge at blive fastansat igen.
Jeg glæder mig til at komme i gang. Og følelsen fortæller mig, at jeg har truffet den rigtige beslutning.
Et kapitel er slut
Aldrig har jeg udviklet mig så meget som igennem de sidste 12,5 år.
Det har været hårdt, ensomt og frustrerende. Men når jeg tænker over, den indflydelse og livskvalitet jeg har i dag, så er det godt, at jeg blev ved med at kæmpe.
Tilbage i 2008 var jeg på mange områder et menneske, der var afhængig af andre. Det er jeg ikke i dag. Så det er med umådelig stolthed, at jeg skriver, at jeg i dag, føler mig som et frit menneske.
Et ny kapitel starter, men bloggen bliver
Jeg brænder stadig for at hjælpe mennesker med at opnå indflydelse og friheden til at forme deres eget liv.
Da jeg er stolt af de artikler, jeg har skrevet, og da jeg kan konstatere, at der er en del trafik til bloggen, har jeg besluttet at holde hjemmesiden åben.
Jeg har dog ændret formålet og indholdet af hjemmesiden, fra at sælge konsulentydelser til at være et sted hvor nysgerrige, ambitiøse mennesker og ledere finder inspiration, motivation og konkrete anvisninger til, hvordan du finder din drivkraft, udvikler din medfødte lederstil og lever dit liv fuldt ud.
Og jeg forventer at fortsætte med at skrive artikler, når jeg har noget på hjertet.
Men lige om lidt venter nye glæder, nye udfordringer og nye erfaringer mig.
Tak for din opmærksomhed.
Ole
#busyliving #getbusylivingtoo
En reaktion
Hej Ole
Virkelig stærkt og super modigt indlæg på din blog. Hvor er det utroligt, så forskelligt selvbilledet og det billede andre kan have af en person, kan være. Jeg har aldrig oplevet dig som en ensom person med lavt selvværd og følelse af inkompentence i perioder – tværtimod, men jeg sagtens relatere til følelsen. Jeg har altid set mig selv som en “humørspiller”, så når det kører og går godt, ja så kører det bare, men når det omvendt ikke kører, så kommer tvivlen snigende. Balancen er helt klart bedst, når facaden og det indeni er i harmoni.
Jeg vil gerne ønske dig alt held og lykke med det nye kapitel i dit arbejdsliv, og jeg håber, du stadig har lyst og mulighed for at hjælpe med sparring og indsigt, når jeg eller en kollega har brug for det?
Kærlig hilsen Erik